I Champagne er året stadig nyt i januar, og med hensyn til det gode kan vi lige så godt tro på det, ikke? Så rodet og grimt det gamle år nåede at tage sig ud, fik vi ikke kun terror men også en i hvert fald delvist bindende, global klimaaftale i Paris.
Klokken er tæt på 12. Hvor tæt kan ingen vide. Blækket er akkurat tørt på aftalen, og det var nemt at betvivle dens værdi, allerede inden den sidste underskrift var sat. Men det kan ligesom ikke nytte noget slet ikke at tro. Eller at vente på, at de andre agerer for så selv at følge trop. Hver enkelt kan tage fat selv, hvilket Danmark på nogen områder har været et godt eksempel på.
I Champagne har forskere arbejdet med opvarmning længe. Professionen offentliggjorde i 2003 som det første vinområde i verden en detaljeret opgørelse over regionens CO2-udledning. I løbet af de næste 10 år blev den totale udledning reduceret syv procent, og målet er at nå 25% inden 2020. Men der er lang vej fra eksperternes forskning og anbefalinger og til den enkelte vinbondes adfærd i marken. Lette løsninger er der heller ikke mange af.
Tag nu udledning af CO2. Hvert år beskærer vi selv tusinder af vinstokke. Grenaffaldet bræn-der vi af direkte i marken. Den praksis bidrager til regionens samlede CO2-udledning (totalt set 7% af CO2-udledning i 2013). Det er muligt at genbruge det afklippede træ til opvarm-ningspiller eller plastkasser, der snart fås i en version med 30% vintræ. Så hvad venter vi på?
Jo, der er det, at den anden oplagte mulighed for at komme af med de afklippede grene er at knuse dem med traktor. Træstykkerne vil med tiden blive nedbrudt til muld. Det er jo en dej-lig grøn løsning bortset fra, at traktoren også udleder CO2, og knusningen tager en del tid.
Desuden har vi smitsomme sygdomme, der angriber vinstokkenes træ dødeligt, og som ikke kan behandles. En måde at undgå, at smitten spreder sig, er at brænde de afklippede grene. Det er ikke godt for CO2-regnskabet. Men det er nødvendigt at træffe nogle valg for alle.
Vi er gået i gang med at blive certificeret som bæredygtigt vinbrug. Et stykke af vejen er tilbagelagt med metoder som pløjning i stedet for ukrudsgift og økologisk gødning i stedet for konventionel, men der er andre parametre som reduceret brug af kemikalier, genbrug, arbejdsmiljø og systematiske noter om arbejdsform og udvikling i vinmarksarbejdet dag for dag. Som vi har gjort i årevis.
Det seneste år, 2015, blev det varmeste, der nogensinde er registreret i Frankrig. Den høje varme og nærmest ingen regn gav os akkurat den mængde druer, vi havde brug for, og i en nærmest surrealistisk sund druekvalitet. Med andre ord det bedste udgangspunkt vi kunne ønske os. Bliver årgang 2015 så den første af den slags champagner, vi har i vente med den øgede opvarmning? I Champagne er det blevet 1,2 grader Celsius varmere de sidste 30 år. Vi kan ikke vide det, men ét er sikkert: Vejr og klima er altid afgørende for en vins potentiale og kvalitet, og det gælder i 2015 såvel som i alle andre år.
Vi vil gerne takke for gode spørgsmål, venlige ord og herlig kontakt i 2015 og ønske et glædeligt 2016, gerne hjulpet godt på vej med fine bobler i glasset. Måske ses vi (igen).
Solveig Tange & Alain Gérard, Soulières den 31. januar 2016.
Site: www.tange-gerard.fr. Mail: champagne-tange-gerard@orange.fr
No comments:
Post a Comment