Hvis disse druer følger trenden, vil de være klar til høst omkring midten af september. Flere uger tidligere end i Alains bedstefars tid.Der var engang, hvor vinbønderne i Champagne måtte dække de modnende druer med net. Ellers blev de spist af fugle. I dag er druerne høstet længe, inden trækfuglene lander, fortæller min svigermor, som endnu ikke har rundet de 75 år.
I rekordåret 2004 var der rigeligt til alle, og vi kunne se, hvordan de vingede gæster muntrede sig med de overskydende Chardonnay-druer, der stadig sad tilbage i betydelige mængder på stokkene, når vi kørte igennem Côte des Blancs. Som levende skyer steg og dykkede de i lynfart over vinstokkene, og jeg har siden hørt, at ulykker er jævnt tilbagevendende som følge af bilister, hvis øjne følger det fascinerende skue i stedet for landevejen.
Fugle eller ej: De overflødige net, der ikke i årevis har forladt Alains længst afdøde bedstefars udhus, fortæller deres egen historie om en region, der er blevet varmere. På godt og ondt.
Flere årgangsvineEn indikator er den stigende mængde af årgangschampagner -
millésime - der kun bliver lavet, når druerne er ekstra gode, altså når balancen mellem sukker og syre er fænomenal, typisk i særligt solrige år.
Traditionelt set ligger det geografiske område Champagne stort set på den nordlige grænse for, hvor vindyrkning er eller har været rentabel. Længere nordpå er der simpelthen for få solskinstimer, til at druerne modner. Men dét mønster er tilsyneladende ved at ændre sig.
Op igennem 1990'erne er der blevet stadig flere fine årgange i Champagne. Tidligere var årgangschampagne undtagelsen, nu ser tendensen nærmest modsat ud med ni ud af 10 mulige i 1990'erne, seks ud af 10 mulige i 1980'erne og fire ud af 10 mulige i 1970'erne. På den anden side af årtusindskiftet fortsætter udviklingen foreløbig: De seneste tre år 2003, 2004 og 2005 er alle
millésime og har derfor lov til at anvende årstal på flasken.
De øgede muligheder for at lave årgangschampagner gør det også muligt at tjene flere penge per flaske. Det er med andre ord en måde at øge væksten i regionen på uden at behøve flere druer. Ikke helt uvæsentligt i et område, der er stort set fuldt beplantet, og hvor man altså ikke bare lige kan skaffe flere druer til flere flasker. Det er dog et åbent spørgsmål - for mig i hvert fald - om der er kunder nok til flere dyrere champagner.
Gode druer med en nærmest perfekt balance mellem syrlighed og sukker er en første positiv effekt af den globale opvarmning. Andre og mindre behagelige konsekvenser trænger sig desværre på i kølvandet.
Nye temperaturer, nye skikkeSpørgsmålet er, hvornår fordelen tipper til det modsatte. Når solen bliver for meget, når druerne modner for hurtigt og derfor er for søde. Det vil alt andet lige betyde en højere alkoholoprocent, hvad man i hvert fald traditionelt ikke har ønsket. Ændres druernes indre sammensætning, får det selvfølgelig også betydning for champagnens smag, hvis karakteristiske friskhed blandt andet hidrører fra de på høsttidspunktet normalt ikke fuldstændigt modne druer.
Det kan være, at man bare skal høste tidligere... det kan også være, at man skal gribe produktionen anderledes an. Finde nye metoder, sådan som champagnen konstant er blevet videreudviklet gennem århundreder... dyrke andre sorter, beskære anderledes eller noget helt fjerde.
Der er allerede ganske megen snak og skriveri om de nye, mousserende vine fra Sydengland, der i blindsmagninger banker den ene oversøiske såvel som europæiske vin efter den anden. De deltager dog ikke mod champagner, endnu ikke i hvert fald. Men navne som Chapel Down, Ridgeview og Nyetimber er ganske meget i vælten, og de nyder at markere, at de ikke længere er billigt til salg, når noble og i den grad etablerede champagnehuses topchefer lægger vejen om ad Kent og Sussex for at forhøre sig om muligheden for at købe. Englænderne vil gerne selv,
if you please...
Druernes ryk mod nordUdover de tre klassiske champagnedruer - Pinot Noir, Meunier og Chardonnay - ventes også vinstokke, der i dag er typiske for Bordelais, i år 2100 at ville trives bedre i det sydengelske end i området ved Bordeaux. Rhône-dalen kan forvente vinstokke af samme type som i Marokko og Algeriet, og den italienske Chianti kan få kronede vækstdage i den tyske Rhin-dal. Forudsætningen er temperaturer, der er tre-fire grader højere end i dag, og forudsigelserne er seriøse nok (Bragt i Figaro den 29.-30. juli, kilde:
Sciences et Avenir).
I Champagne er temperaturen ifølge CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne) steget 0,6 grader Celsius gennem de sidste 50 år, vinhøsten har siden 1980'erne typisk fundet sted i midten af september mod tidligere i begyndelsen af oktober.
Det har med andre ord ikke skullet mere end en god halv grads ekstra varme til at fremskynde vinhøsten med op til tre uger. Det er klart, at stigninger på tre-fire grader må få en endog meget stor indflydelse på forholdene.
En anden følgevirkning af det varmere vejr er en hyppigere forekomst af voldsomme uvejr. I Champagne ødelagde haglvejr i begyndelsen af juli knapt 2500 hektar vinstokke; jeg formoder, at det er den slags vejr, der kan forventes mere af.
En amerikansk forsker, der har beskæftiget sig med den globale opvarmnings indvirken på vindyrkning, Gregory Jones fra universitetet i Oregon, sagde i sidste måned til La Journée Viticole, at "selvom der endnu er stor usikkerhed omkring de klimamæssige forandringer, berettigher dette ikke manglende handling."
Kun champagne fra ChampagneHvad CIVC - champagnebranchens nøgleorganisation - foretager sig med hensyn til det varmere vejr, ved jeg ikke. Men jeg går ud fra, at alle organisationer, der på den ene eller den anden måder servicerer folk, der lever af jorden, interesserer sig levende for, hvordan deres kunder skal tilpasse sig forandringerne. I Champagne er en af de klare fordele, at der rent faktisk er penge i kassen til at betale forskning og nyudvikling.
Begivenhederne i en årscyklus kommer tættere på hinanden, her blomstringen.Kortere intervaller globalt setFlere forskere og/eller institutioner rundt om i verden har dokumenteret, at begivenheder i vinen - udspring, blomstring, høst - finder sted både tidligere og med kortere intervaller mellem begivenhederne end tidligere. Ikke bare i Frankrig men også på New Zealand og i USA.
De seneste års mange og gode millésime-årgange i Champagne er en dokumenteret effekt af opvarmningen. Det er en tidligere udspringsdato også, hvilket kan blive dyrt i et område som Champagne med dets konstante risiko for forårsfrost. Bare tre procent af områdets vinstokke er frostbeskyttede.
Opvarmningen har også ændret sygdomsbilledet, hvor blandt andet sygdommen
Esca, som vi desværre har et nært kendskab til her i huset, ifølge
Wine-Pages er et fænomen i trist vækst.
Svigermor, der altså har haft udsigt til den globale opvarmning fra forreste parket, har næppe nogensinde gjort sig de overvejelser. Mit umiddelbare gæt er, at hun tværtimod har glædet sig over, at der med tiden blev i det mindste én manuel opgave mindre i vinen. Til gengæld bliver den intellektuelle og praktiske nød med at finde nye veje så meget større.
Men mon dog ikke alligevel - lige meget hvad der gror på markerne i Champagne, lige meget hvor mange Pinot Noir, Meunier og Chardonnay de tilmed kalkrige jorde i Kent vil komme til at sende i handlen - at CIVC stadig vil fastholde at
"Il n'y a que champagne de Champagne". Uanset hvilken oprindelse boblerne har.
In EnglishCopyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
