Nyt oktober 2005

15.-16.19.2005: Vinbønderne fra Saint-Thierry massivet nordvest for Reims - denne gang beboerne i landsbyen Montigny-sur-Vesle - har afviklet deres ottende vinfest. Undervejs kunne turister overvære dégorgement à la volée, som er et af gamle dages håndværk indenfor champagneproduktion, hvor den midlertidige prop vippes af og den endelige korkprop gøres fast. Alt per håndkraft og med minimalt svind. Høstfester er ellers på kraftig retur. Ingen har tid til at modtage turister under den rigtige høst, og ordentlige fester kræver et minimum af deltagere, hvilket også er for nedadgående med vore dages høstfolk, der som oftest selv står for kost og logi.

17.10.2005: De nyeste tal fra den franske landbrugsstatistik, Agreste, bekræfter, hvad vi godt ved. Høsten i Champagne var dette år noget mindre end rekordåret 2004. Tallene for AOC-vine i Champagne i 2005:

	Aisne	Aube	Marne
2005	181.000 hl	506.000 hl	1.928.000 hl
2004	190.000 hl	553.000 hl	2.069.000 hl
Nedgang	- 5%	- 8%	- 7%

18.10.2005: Den 35-årige italiener Nicola Roni er blevet udnævnt til verdens bedste vinkyper i en konkurrence, organiseret af champagnehuset Laurent-Perrier og afholdt i sammes hjemby Tours-sur-Marne. Signor Roni vandt foran 5.000 branchefolk. Italieren afslører overfor vores lokalavis l'Union, at han især interesserer sig for at smage champagner - hvem kan klandre ham for det? - og at han især holder af at kombinere dem med hvide trøfler fra Alba og alskens godt fra havet.

19.10.2005: Indtægterne i den franske luksusgruppe LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy) steg i årets første ni måneder hele 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år, skriver Just-drink.com. LMVH's vin-og spiritusdivision uddyber, at dens champagnemærker udvikler sig stærkt på de europæiske og japanske markeder, og at cognac'en går fremad især i USA og Kina.

19.-22.10.2005: Verdens største udstilling af materiel til produktion af mousserende vine - Viteff i Épernay - er netop afviklet. Vi hæftede os blandt andet ved propper i kunstigt materiale. Bestemt ikke er noget gængs syn i forbindelse med en flaske champagne. På udstillingen blev der også uddelt præmier til opfindere. Førsteprisen gik opfindelsen af opbindingssnor i et nedbrydeligt materiale. Dette er væsentligt, da man aldrig fjerner den snor, vingrenene bliver bundet op med i det tidlige forår.

356 stande fra ind-og udland på i alt 25.000 m2. 16.000 besøgende fra 22 lande.


Nye tider, nye propper på en flaske champagne.

26.10.2005: Den franske luksusgruppe LMVH er i partnerskab med en anden investor interesseret i at købe huset Lanson, skriver den Paris-baserede erhvervsavis La Tribune. LMVH har ikke ønsket at kommentere, men avisen citerer kilder, angiveligt tæt på forhandlingerne. Prisen på Lanson er skudt til omkring 500 mio. euro. Fire andre skal være på listen over interessante købere af det tidligere Marne & Champagne. Lansons nuværende hovedaktionær, familien Mora, oplyser i en pressemeddelelse, at der er kommet i alt 15 tilbud fra både ind- og udland.

28.10.2005: Den amerikansk-ejede Taittinger-gruppes indtægter steg 1,8 procent i de første ni måneder af 2005, skriver just-drinks.com. Det er dog ikke champagnedivisionens fortjeneste. Tværtimod har Taittinger i år tabt 2,3 millioner euro mod et overskud på 9,5 millioner euro i samme periode sidste år. Taittingers champagneaktiviteter er i øvrigt fortsat til salg.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Egefade hitter i Champagne

Egefade på Viteff-udstillingen i Épernay.

I Champagne bliver det stadig mere populært at lagre vin på egetræsfad fremfor de industrielt udseende ståltanke, der ellers har været populære siden 1960'erne.

Absolutte topnavne som Krug og Bollinger har altid været kendt for fadlagring, men nu går en yngre og mere veluddannet generation af unge vinfolk i samme fodspor.

Giver mere arbejde
Således forklarer Emmanuel Fourny fra Vertus til det britiske dagblad Independent, at han lagrer en lille tredjedel af sin produktion på fad. Den fadlagrede del tager til gengæld lige så lang tid at passe som de to tredjedele, der ligger i tanke.

Emmanuel Fourny sælger især sin champagne på fadlagrede vine til USA, Japan og Storbritannien. Og netop det britiske marked er da også en af forklaringerne på, at man overhovedet vender sig mod denne gammeldags og betydeligt mere arbejdskrævende måde at arbejde på.

Vigtig britisk smag
Storbritannien har altid været det største eksportmarked for champagne, og det har ofte været den britiske smag, der har trukket udviklingen videre. Tænk bare på, at det var briterne, der oprindeligt begyndte at nyde den væsentligt mindre søde champagne - brut'en - der er standard i dag.

Derfor er man i Champagne naturligvis opmærksomme på afgørende ændringer i britisk smag. Vil briterne have eg og de mere subtile aromaer, som det bringer den stille vin - noter af vanille, kokosnød og brioche - så får de det.

Fra den store profesionelle Viteff-udstilling, der fandt sted i Épernay fra den 19. til den 22. oktober bekræfter udstillerne af Vicard-tønder tendensen. Salget af egefade til champagneproducenter stryger afsted.


På vores kooperativ lagrer reservevinen på egefad.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Før bladfald

Huset Mumm's mølle ved Verzenay i Montagne de Reims.

Gennem de sidste seks ugers tid har vi fulgt vinbladenes farveskift fra grønt over i rødt og orange til den terminale gule farve, som nu er meget fremtrædende.

Gult er sidste farve før vinteren. Når parcellerne er helt klædt i gult - og det varer ikke længe nu - er det et spørgsmål om tid, før vinstokkene smider alle kludene, og blotlægger et brunt virvar af grene.

Dermed vil vinens cyklus være slut. Dens saft vil forlade de unge skud og synke nedad for at overvintre i den knudrede stamme i fortættet tilstand.

Vi vil snart tænke på at fjerne agrafer - de plasticklemmer, der har holdt den næstøverste og dobbelt række tråd sammen siden foråret - og hægte samme række tråd af jernpælene og lægge den på jorden. Dermed rykker vinterens store arbejdsopgave - beskæringen - nærmere.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Sort sol i Champagne

Stæreflokke mæsker sig i champagnedruer, her ved Avize.

Stærene er landet i Champagne.

På netop denne tid plejer vi at se dem, når vi kører ad landevejen mellem Épernay og Avize i det område, der går under betegnelsen Côte de Blancs. Det er de kæmpestore stæreflokke, som vi sidst på sommeren kan se danne flokke og fouragere ved den danske vadehavskyst, der her midtvejs i oktober er nået til Nordfrankrig.

Flokkene må tælle tusinder og atter tusinder af fugle. De slår sig gerne ned på det store og forholdsvis flade stykke med vin, der begynder syd for Épernay og fortsætter til den anden side af le Mesnil. Men der er altid flest fugle ved Avize.

Igen og igen hvirvler stærene rundt, slår sig ned, letter en masse og flyver lidt videre, mens de flakser rundt i de bevægelige mønstre, som vi også kender fra Danmark, når der er "Sort Sol" over Tøndermarsken.

Fuglene spiser gerne druer. Min svigermor husker, hvordan man tidligere måtte dække druerne med net. Men det er ikke længere nødvendigt. Høsten er generelt tidligere, og i dag er druerne allerede høstet, når stæreflokkene ankommer. Men de tager også gerne til takke med anden ombæring, som består i de druer, der endnu var umodne under druehøsten i slutningen af september. Og for variationens skyld tager de gerne uheldige landmænds vintersæd med, hvis de kan slippe afsted med det.

Fra panoramavinduerne på vinuddannelsescentret i Avize har man den mest vidunderlige udsigt til fuglevingeballetten, og her fortæller man, at fænomenet også vækker interesse på disse kanter. Adskillige bilister er kommet galt afsted, fordi de fulgte fuglene med øjnene i stedet for landevejen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Verden vil have bobler

Ejerne af Domaine Collin producerer blandt andet Blanquette de Limoux, Frankrigs ældste mousserende vin, der kommer fra departementet Aude i udkanten af Pyrenæerne.

Verdensmarkedet kan tilsyneladende ikke få bobler nok. Gennem de sidste 10 år er det samlede marked for mousserende vine - det være sig champagne eller andet - vokset 4,5 procent om året. Modsat markedet for stille vine, der med en vækst på to procent de sidste 10 års tid er stort set stagneret.

Onivins, som er de franske myndigheders organ for vin, forklarer en del af populariteten med, at mousserende vine er festlige.

Europa er stadig den suverænt største producent af mousserende vine. Frankrig ligger i spidsen med 510.000 flasker, Tyskland ligger en femtedel lavere med 410.000 flasker Sekt, og Italien og Spanien producerer hver cirka halvt så meget som Tyskland med henholdsvis 230.000 flasker Spumante og 215.000 flasker Cava.

Frankrig:
Champagne solgte 300.000 millioner flasker i 2004 svarende til en vækst på 2,4 procent. Det er pænt sammenlignet med resten af den franske vinbranche, men der er unægteligt vækstmæssigt baghjul fra andre og billigere, mousserende vine som Blanquette de Limoux med en vækst på otte procent i Frankrig og 10 procent til eksport, Crémant de Limoux med en vækst på 30 procent og crémant d'Alsace med en vækst på 21 procent. Blanquette og Crémant fra Limoux sælger godt i henholdsvis USA og Storbritannien. Crémant fra Alsace er populært i Tyskland.

Tyskland:
Tyskerne holder af at drikke mousserende vin, det meste - 81 procent - af forbruget dækkes af den lokale Sekt. 17,3 millioner flasker Sekt eksporteres. Den største producent Schloss Wachenheim har 22,5 procent af markedet. De næststørste producenter er Rotkäppchen-Mum og Henkell-Söhnlein. Efter en nedgang i forbruget i 2003 på 2,5 procent er det tyske hjemmemarkeds indtag af mousserende vin stagneret.

Italien:
Kun en lille del (16 millioner flasker) af Italiens samlede produktion af mousserende vin (230 millioner flasker) er lavet efter den traditionelle metode**, hvor anden gæring foregår på flasken. Heraf står producenterne Berlucchi (4,6 millioner flasker) og Ferrari (4,5 millioner flasker) for den største del af produktionen. Hjemmemarkedet er - ligesom Frankrig - stort, idet næsten tre ud af fire italiere (74 procent) drikker mousserende vine. 50 millioner flasker sælges ud af landet, primært til Tyskland, USA, Storbritannien, Australien og Rusland.

Spanien:
Det meste (95 procent) af den mousserende vin fra Spanien - Cava - kommer fra Penedes-området i Katalonien. De 215 millioner solgte flasker i 2004 svarer til en vækst på fem procent. Den i Danmark velkendte Freixenet står for over en tredjedel af den samlede produktion (36,5 procent) og Cordoniu 38,4 procent.

Australien:
Flere områder i Australien producerer mousserende vine efter den traditionelle metode**. Det gælder Yarra Valley, Adelaide Hills og Tasmanien. Australien er i dag den femtestørste vinproducent på verdensplan og den fjerdestørste eksportør.

Tallene stammer fra en særudgave af det professionnelle magasin "Champagne Viticole" i anledning af den årlige udstilling i Épernay, der løber af stablen mellem den 19. og den 22. oktober.

** "Traditionnel metode" eller "methode champenoise" betyder, at den anden gæring foregår i flaske ligesom en flaske champagne. En anden og billigere metode er at lade anden gæring foregå i en stor tank og siden fylde den mousserende vin på flaske.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Tågede tornerosedage

Vinhav i tågedis. Verzenay.

En blåtonet tågedis har afløst høstdagenes klare Indian Summer. Vinmarkerne og landsbyerne i vores del af Montagne de Reims henligger som et æterisk drømmesyn det meste af døgnet.

Væk er kolonnerne af traktorer og varevogne med deres druekasser på vej til pressen. Væk er de midlertidige sigøjnerlejre. Væk er de ekstra hænder hyret til høsten. Den stille tid er begyndt, helt i pagt med vejret.

De fleste af de lokale finder vejret kedeligt. De vil helst se solen hver dag, og det er i øjeblikket kun få minutter, vi har i dens selskab, og normalt først sidst på eftermiddagen.

Det er tredje år, jeg oplever dette stille vejr, og jeg elsker det. Ikke en vind rører sig, og temperaturerne kan nå helt op på tyve grader sidst på eftermiddagen. Den overordnede farveskala holder sig i den blide ende af det blå, grå og grønne. Men på lånt tid.


Efterårsblad på Pinot Noir i Verzy.

Det er netop nu, at vinstokkene præsterer deres sidste kraftanstrengelse før vinteren. De grønne blade er på vej over i efterårets fantastiske farvepalet. Det er i disse uger, at bladenes farve skifter fra grønt over i de mest fantastiske og varierede kombinationer af gult, orange og rødt.

Med den første frost er farvesymfonien forbi. Bladene kan falde i løbet af en dag, og så er den grønne cyklus slut, og vinterdvalen nær. Tornerosesøvnen er dog tilsyneladende. Vinen er nok i dvale; mennesket arbejder videre indendøre.

Hos store og små producenter er druemosten gæret til den eller de første stille vine, afhængigt af hvor mange forskellige marker man har adgang til. Eksempelvis har vi i familien tre forskellige parceller, der hver er beplantet med både Chardonnay og Pinot Meunier. Det forsyner os med seks forskellige stille vine - seks forskellige crus - ved at blande dem i forskellige proportioner, kan man skabe forskellige typer af champagne.


Den unge, stille vin opholder sig stadig i tanke som denne.

Til december vil vinene blive smagt og deres fremtid besluttet. Champagne adskiller sig fra andre vine ved at være blandet, og der kan optræde mange forskellige grundvine - crus - i den færdige blanding. Først når den præcise sammensætning er besluttet, vil man engang i løbet af næste år hælde den blandede vin på den flaske, hvor den anden gæring vil foregå. Det er i løbet af denne proces, at boblerne udvikler sig.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.