26 September, 2005

Druerne er i hus


Nu er alle druer høstet, og alle mand og damer tilbage i hverdagen. Årets indtryk set fra vores alleryderste ende af Côte de Blancs er som følger:

  • Druerne har været meget flotte. Stort set hverken råd eller andre sygdomme, og det gælder både de grønne Chardonnay og de blå Pinot Meunier. Vi har dog hørt rygter om, at der vil være mangel på blå druer i år pga. stærke angreb af meldug og gråskimmel i andre områder af Champagne.

  • Druerne har tillige været usædvanligt store. Godt 15 procent over normal vægt, og det har alle høstfolk mærket. Trætheden henad sidste dag var simpelthen større end normalt, fordi alting var tungere.

  • Vejret i september har været storslået. En Indian Summer i månedens første halvdel fik druerne til at modne med rekordfart; det fremmede også udviklingen af gråskimmel i en sådan grad (CIVC-målingerne), at vi begyndte at blive helt betænkelige ved, om vores høststart mon kunne være for sen. Der var imidlertid ingen grund til frygt, og da temperaturerne så samtidig faldt til noget nær det halve få dage før start, stoppede denne udvikling. Vores Pinot Meunier var generelt fine, omend ikke ligeså exceptionelt flotte som Chardonnay'erne.

  • Vi fik noget nær perfekt vejr at høste i. En anelse koldt tidligt om morgenen med temperaturer, der kravlede ned i det en-cifrede, men tørt, og solen har hurtigt varmet rækkerne tilpas op. Kun de sidste par dage var med deres 20 grader og direkte sol tæt på at være for varme.

  • I løbet af syv dage har vi plukket knapt 50.000 kilo grønne Chardonnay-druer og blå Pinot Meunier fordelt på tre forskellige parceller i landsbyerne Soulières og Loisy-en-Brie og sendt dem til presning på kooperativet Eustache Deschamps i Vertus. Det vil sige at hver drueplukker har sendt tæt på fem tons druer i spandene i løbet af høstens syv dage.

  • På kooperativet har de ansatte arbejdet nærmest i døgndrift for at følge med leverancerne. Fire timers søvn er det blevet til. Flere af medlemmerne har afleveret deres kvote af druer mere end dobbelt så hurtigt som normalt, fordi de store druer har gjort det usædvanlig let at fylde kasserne op, og kooperativet har haft vanskeligt med at følge med.

  • De største drueklaser, vi stødte på, vejede knapt 600 gram for en Chardonnay-klase og godt 560 gram for en Pinot Meunier. De endte deres tilværelse i en clafoutis. Vi kommer alle til at huske 2005 som de ekceptionelt store klasers og de manglende kassers år.


    Og sådan her så de ud: Pinot Meunier


    og Chardonnay. Flotte og så godt som pletfri.


    De 10 plukkere arbejder med enten bøjet ryg eller ditto knæ.


    De er inddelt i to mands-hold, en på hver side af rækken.


    Druerne ryger i en spand, der tømmes i store druekasser, der køres gennem rækkerne på larvefødder.


    Høsten 2005 har budt på 15 procent mere at løfte grundet store druer.


    Gérards varevogn rummer en god femtedel af en dags arbejde svarende til to paller eller godt 1200 kg.


    Der er kø for at komme af med druerne på kooperativet, hvor over 200 andelshavere afleverer deres produktion.


    Druerne bliver vejet og indregistreret.


    8000 kg druer druer klar til næste presning: En marc.


    Druerne køres ind pallevis og hældes i pressen manuelt.


    Chardonnay fordeles i en af de fem presser.


    Låget smækker. En presning varer fire timer.


    Nypresset druesaft. Det store kar til la cuvée (første presning svarende til 4100 liter), det lille til la taille (anden presning svarende til 1000 liter). Udelukkende la cuvée bruges til champagne.


    I kælderen under presserne tappes mosten fra pressekarrene over i høje tanke belagt med fliser.


    Mosten er i flisebelagte tanke i 24 timer. I løbet af perioden vil de største urenheder synke til bunds.


    Bagefter pumpes druemosten over i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor den gærer første gang. Druesaften er blevet til såkaldt stille vin.


    Skål, santé... Vi ses i 2006.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 25 September, 2005

    Nyt september 2005

  • 05.09.2005:
    Måske betyder den hårde styring af udbyttet på vinstokken mindre end, hvad der ellers er god latin. I Champagne beskærer man vinstokkene meget for at holde udbyttet lavt, hvilket giver de resterende druer højere kvalitet. Siger man da. Nu har den amerikanske biolog Mark Matthews vist, hvordan udbyttet fra Cabernet Sauvignon-vinstokke med 36 knopper i stedet for 18 i virkeligheden blot giver mere smag. Amerikaneren planlægger ifølge Wine Spectator forsøg med Pinot Noir, og det kan måske blive interessant i Champagne, hvor netop Pinot Noir udgør en af de tre dyrkede druer. De andre er Pinot Meunier og Chardonnay.

  • 06.09.2005: Huset Gobillard, der hører hjemme i landsbyen Dizy lige uden for Épernay, er blevet 3.000 flasker champagne fattigere. De blev stjålet i sidste uge fra et udstillingslokale, og såvel flasker som tyve er over alle bjerge, skriver den lokale avis l'Union.

  • 08.09.2005: Sabotører har ødelagt 475 vinstokke af typen xarello, der tilhører den store spanske producent af mousserende vin, Freixenet. Angrebet fandt sted den 2. september nær byen Subirats i den katalanske Penedes region. Vinstokkene er blevet savet op i et mønster, der former det nedsættende ord "cacics", der betegner regionale chefer på katalansk. Såvel vinproducenter som fagforeninger fordømmer entydigt sabotagen, og der er tilsyneladende ingen hint om, hvem den eller de skyldige kan være. Men den følger i kølvandet på længere uenighed mellem vindyrker og vinmagere om mindstepriser på druer, skriver den britiske avis Independent.

  • 08.09.2005: Der står et ydmygt navn på etiketten, men den britiske supermarkedskæde Tescos egen champagne kan godt klare at blive smagt op imod de store. Det blev bevist, da dommerne i den årlige, London-baserede International Wine Challenge awards kårede Tescos Premier Cru som den bedste ikke årgangschampagne. Det er første gang i konkurrencens 22-årige historie, at en supermarkedschampagne har henvist mere guldrandede navne som Taittinger, Mumm og Lanson til lavere placeringer. Tescos bobler, der vandt over 282 andre champagner, kommer fra et kooperativ i landsbyen Avize i hjertet af Côte des Blancs-området syd for Épernay. Læs mere om vinderchampagnen her og her. I kategorien for mousserende vin var det i øvrigt en vin fra Cornwall - Camel Valley Brut - der vandt guld. Det er magasinet Wine International, der står for konkurrencen, der påstår at være verdens største blindsmagning.

  • 09.09.2005:
    Mumm bliver fra denne måned i Australien distribueret af Orlando Wyndham, formentlig som resultat af Pernod Ricards køb af Allied Domecq for nylig, der betyder, at begge selskaber nu har samme ejer. Mumm er den tredjestørste producent af champagne, når det drejer sig om mængde. Firmaet hører hjemme i Reims, hvor det blev grundlagt i 1827 af brødrene Mumm, der stammede fra en rig, tysk vinhandlerfamilie. Flagskibet er brut'en Cordon Rouge, der har sit navn efter det røde bånd fra ordenen, den franske æreslegion. Den kom første gang på markedet i 1875.

  • 16.09.2005:
    EU og USA har efter 20 års forhandlinger indgået en aftale om retten til brug af 17 europæiske vinnavne som f.eks. champagne, claret, portvin, sherry og chianti. Store amerikanske vingrupper som Korbel og Constellation sælger amerikanske vine internt i USA med disse betegnelser, og det kan de med den nye aftale fortsætte med. Til gengæld må EU slå sig til tåls med, at der ikke må lanceres nye produkter under disse navne, og desuden acceptere vine med alkoholindhold under ni procent og andre over 15 procent. Alle kan glæde sig over, at en truende handelskrig henover Atlanterhavet og retssag i verdenshandelsorganisationen WTO er afblæst. EU fortsætter kampen for retten for at betegnelser som f.eks. parmaskinke og roquefort kun skal være tilladt produkter fra netop Parma og Roquefort.

  • 19.09.2005: Champagneproducenten Bruno Paillard betegner overfor det franske nyhedsbureau AFP den nyligt indgåede aftale mellem USA og EU omkring adgang til at anvende 17 vinbetegnelser som "absurd": "Ud fra et moralsk synspunkt er den (aftalen red.) en absurditet," lyder det fra Paillard. De franske vineksportører har til gengæld sagt god for den, og siger ifølge Decanter, at den sikrer en eksport til USA på 1,6 milliarder euro (12 mia. kroner).

  • 20.09.2005: Tv-stjerne Jennifer Aniston har lige været på besøg hos talkshowstjerne Oprah Winfrey. Første interview siden skilsmissen fra Brad Pitt og for åben skærm i helt nyindrettet studie. Hun havde en flaske med, så hun sammen med Oprah kunne skåle på det nye studie, sit nye liv og meget mere. Hvilken champagne står imidlertid hen i det uvisse. Det er i øvrigt heller aldrig sluppet ud, om det var sekt eller champagne, som den tidligere kardinal Joseph Ratzinger, nuværende pave Benedikt XVI, fejrede valget med. Men mon ikke pigerne drak rosé?

  • 21.09.2005:
    Intet er for småt, når man blot er lidt interesseret i sit nærmiljø. Eller måske i dette tilfælde snarere for stort. Årets største druer er klippet på vores kanter, nemlig i landsbyen Mailly-Champagne. En Pinot Noir på 820 gram, rapporterer l'Union. Vores største druer vejede vi til 560 gram, så der er et pænt stykke vej op til kæmpen fra Montagne de Reims.

  • 21.09.2005:
    Tillad mig at blive i den småsnakkende afdeling. Vores genbo, madame Denaux, har nemlig også været i avisen, hvor hun afslører sig som et større livsstykke, end jeg foreløbigt har kunnet konstatere i gaden. At hun har 50 års jubilæum som vinplukker i år, havde jeg dog snappet op i en samtale med en anden nabo. 50 gange vendange er alligevel noget, og som Odette siger, er det meget lettere nu, hvor hun som 83-årig og skrutrygget er ved at være nede i højde med vinstokkene. Værs'go... jeg får helt lyst til at stikke over med en flaske i anledning af jubilæet. Problemet er blot, at det er svært at konkurrere med champagne, og det har hun formentlig rigeligt af. Høstarbejdet foregår nemlig i familiens skød.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 16 September, 2005

    Efterårsvejr at høste i


    Efterår i vinen.

    Vejret er trist og vådt. På vores første høstdag - det er i morgen - ser det lidt bedre ud: Gråvejret, der hænger som en kæmpestor, mørk dyne over Montagne de Reims i dag, kommer vi også til at se i morgen. Men det ser i det mindste nu ud til tørvejr, og det er det vigtigste.

    For hele den kommende uge lover meteorologerne nu tørt og ret koldt vejr med temperaturer tæt på frysepunktet om natten. Det vil sige, at vi nok skal ruste os til nogle kolde morgener. Ud på eftermiddagen skulle det blive varmere. Vi skal dog nok forberede os på at de seneste dages lune temperaturer er ovre nu.

    Muligvis triste nyheder for markfolket, til gengæld godt nyt for vinen og dens risiko for, at svampesygdommen gråskimmel skulle sprede sig endnu hurtigere end vi har set gennem den seneste uges tids fugtige og tågede vejr.

    Og da vejrskiftet falder sammen med måneskiftet, fortæller landmandsvisdom på disse kanter os, at vi nok ikke skal regne med flere lune eftermiddage i gården. Efteråret er kommet til druehøst.

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    Ønske om at Taittinger skal være fransk

    Ifølge finansavisen Les Echos arbejder den franske regering for at sikre en fransk køber til Taittinger.

    Oplysningen kommer i kølvandet af en sommer, hvor amerikanske Pepsicos mulige køb af Danone førte til så megen debat og politisk postyr, at lovgivning kan blive aktuelt for at forhindre den slags "fjendtlige overtagelser". Franske medier anvender interessant nok helt konsekvent disse de to ord sammen.

    Belgier i kulissen
    Det er ellers den belgiske rigmand Albert Frere, der står klar i første parket med sine mange millioner euro kontant til at overtage det prestigefyldte familiefirma. Men på politisk plan arbejder man med andre planer.

    Således har medlemmer af Taittinger-familien holdt møder med regeringsembedsmænd, og desuden har champagnehusets nuværende ejer, den amerikanske Starwood Capital, holdt andre møder med den franske bank Credit Agricole du Nord Est for at finde en løsning, hvori banken indgår under en eller anden form. Altsammen ifølge gårsdagens udgave af den franske finansavis, der dog ikke navngav nogen kilder til sine oplysninger.

    Læs mere hos les Echos.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    13 September, 2005

    Gråskimlen yngler i morgentågen


    Tågen fremmer sygdom. Verzenay i Montagne de Reims.

    Vinhøsten er i gang. De generelle meldinger om druernes kvalitet er positive: Store flotte drueklaser, der har, hvad der skal til: Høj vægt, store bær og en god blanding af syre og sukker. Men også bekymrede toner blander sig i jublen, og det er ikke bare landsmandsbrok.

    Vejret, der siden juni har været så nådigt og budt på en passende blanding af vand og varme de fleste steder, er trukket i efterårstøjet. Det er såmænd lunt nok under disse dages gråspættede septemberhimmel, men den mest maleriske morgentåge pakker vinmarker, skov og småbyer ind i sine luftige dyner til et godt stykke ud på formiddagen. Og luften er tung af fugt.

    Yderst favorable forhold for flere af de sygdomme, man bestemt ikke ønsker at se i sine druer tre dage, før de skal høstes.

    Gråskimmel i vækst
    Det drejer sig især om gråskimmel (pourriture grise eller botrytis), der trives rigtig godt i øjeblikket. Især de blå Pinot Noir og Meunier-druer i området omkring Marne er ramt, men med så optimale betingelser for svampesygdommen må alle være på stikkerne.

    CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne) skriver i sin seneste vurdering af sagernes tilstand - den kom i går - at en ud af fem af samtlige drueklaser i øjeblikket er ramt. Vi har da også kunnet følge med i målingerne, der begyndte 22. august og sluttede foreløbigt 12. september, hvordan frekvensen udvikler sig ret hurtigt lige nu.

    Det betyder formentlig, at vi på lørdag kommer til at sætte saksene i de blå Meunier for at undgå mere gråskimmel end højst nødvendigt. Under andre forhold ville vi begynde i de grønne Chardonnay-druer, hvis sukkerindhold nu har et alkoholpotentiale på over 10%. Men selv om Meunier-druerne ligger en halv streg derunder, vil de formentlig bliver plukket først på grund af den øgede risiko for gråskimmel.

    For de hårdest ramte kan det ligefrem blive nødvendigt at begynde høsten før den fastsatte dato. Hvor galt det vil gå, afhænger af vejret. Altså de næste dages mængde af morgentåge, lune nætter og fugtig luft.

    Varmt vejr for vin
    En bonde er en bonde, når det drejer sig om vejret. Og en vinbonde er ikke meget anderledes. Man kan have gjort sit arbejde nok så grundigt gennem hele året. Beskåret, bundet op, spændt fast, stukket på plads og sprøjtet og klippet af i top og på sider. Sidste kort er alligevel altid på vejrets hånd.

    Siden vinen vågnede i det tidlige forår, har der såmænd kun været grund til glæde. Vejret har set umådeligt skiftende og lunefuldt ud set med en bybos øjne. Snart hedebølge, snart uvejr med gevaldige tordenskyller. Marts bød på store mængder sne og siden tidlig varme. April lå to grader over det normale. Maj var kold, og det var ikke mange dage, de tynde sommerkjoler kom af bøjlen. Så kom de første ugers hedebølge i anden halvdel af juni. Og sommeren lang har vejret derefter skiftet mellem varme og køligere temperaturer på højst 20 grader og lidt eftermiddagsol.

    Men man skal ikke lade sig snyde af det ustadige indtryk af en ikke alt for varm sommer. Temperaturerne kravlede i juli måned op på i snit 19,1 grader, og det er en god halv grad højere end normalt. Vinen har haft det skønt.


    Pinot Noir i efterårstøj ved Verzenay.

    Varme nok på de rigtige tidspunkter - til at vågne af tilbage i marts, springe ud ved og danne blade af i april, til at blomstre i juni og modnes sidst i august - og tillige vand nok til at danne årets store frugter, der med en gennemsnitsvægt per klase på 170 gram ligger i den øvre ende. Så må vi krydse fingre for, at gråskimlen springer vores parceller over i denne omgang.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    11 September, 2005

    Champagne åben teltlejr


    Sigøjnerlejr udenfor Chigny-les-Roses i Montagne de Reims.

    Vinhøstens mange og spredte teltlejre er atter dukket op i Champagne. Overalt uden for landsbyerne, hvor der er en plet uden vin, har sigøjnergrupper parkeret deres campingvogne og sat telte og hængt tørresnorre op. De er rejst hertil for at høste druer, og nu venter de på job.

    Det begynder i Côte des Blancs i morgen, mandag den 12. september. Mens vi i dag sad og slog mave efter en familiefrokost, kunne vi gennem regnstribede stuevinduer følge en af karavanerne ned gennem hovedgaden. De er akkurat tålt under vinhøsten.

    Midlertidigt jobmarked
    Nogle af sigøjnergrupperne ved allerede, hvor de kan slå pløkkerne i. Det er dem, der har en aftale med en vinbonde fra sidste år. En aftale, som de holder.

    Andre dukker bare op. I løbet af mandag vil de spørge sig for, indtil de finder beskæftigelse hos en af de vinbønder, der er blevet brændt af, eller venter til sidste øjeblik med at finde folk. Det er dem, man møder på landevejen, når hele karavanen må flytte for at prøve lykken et andet sted. Når de så får hyre, er arbejdsgiveren forpligtet til at anvise dem en plads, hvor de har adgang til vand, elektricitet og toiletter.

    Lokalavisen l'Union fungerer som træfpunkt for andre. På de særlige sider, der vedrører le vendange, lister avisen mødesteder og telefonnumre, hvor dem, der søger job, kan finde sammen med dem, der mangler folk. I avisen kan man også tjekke taksterne for de forskellige funktioner, der skal besættes. Her står forklaringen på, at ikke mange lokale længere gider vinen. Timelønnen er for dårlig.

    Timeløn eller kiloløn
    Som drueplukker ansat på timeløn rangerer jeg lavest af alt. De ømme muskler, som jeg regner med at have arbejdet mig til om senest en unge, modregnes med i alt 8,08 euro i timen (cirka 60 danske kroner). Min svoger, som sammen med en makker tømmer 50 kilos druekasser ned i pressen, går for 9,12 euro i timen plus en ikke fastsat bonus. Han når op på at svinge en del kasser i løbet af sin 12-13 timers arbejdsdag, da hver marc - presning - består af op til 8.000 kg druer. Min mand, der leder, fordeler og overvåger, at bærrenes kvalitet er i orden, og at der ikke kommer blade med blandt klaserne topper med 10,23 euro, og så er han endda helt sikkert den, der får mindst ondt i apparatet. Sådan er det. Der er normalt flere penge i det store forkromede overblik end i detalje og hurtighed, og det gælder ikke kun vinhøst.

    Da jeg er på den ordning, der omfatter kost og logi, bliver der hver dag fratrukket min løn op til 14,54 euro per dag. Med en otte timers arbejdsdag bliver der ikke engang 400 kroner tilbage for skat per dag , så man spinder ikke ligefrem guld i løbet af denne uge. Men madordningen er god: Fra tidlig morgen til det sidste stykke kage lige før sengetid og champagne til måltiderne.

    Den anden aflønningsform er en enhedspris per kilo. Folk, der arbejder efter denne ordning, klarer selv kost og indkvartering. Sigøjnerfamilierne er som oftest ansat på denne måde. Ikke mindst i år, hvor druerne er meget store, er denne facon a la tâche interessant. Det er simpelthen lettere at plukke en masse kilo hurtigt.

    Om en vinbonde vælger den ene eller den anden form, er nogen gange mere et spørgsmål om nødvendighed end reelt valg. Kan man ikke overholde de mindstekrav, som myndighederne har fastsat for de ansattes bekvemmeligheder - som f.eks. at der skal være et bestemt antal bade for et bestemt antal personer - kan det være aktuelt at lade vinplukkerne selv indlogere sig. At det så ikke nødvendigvis betyder adgang til bad overhovedet, er lige meget, for det kan så henregnes under eget ønske og ikke en arbejdsgivers manglende udstyr.


    Vores vinplukkere er mest familie og gamle kontakter.

    En hær af sæsonarbejdere
    Kilopris eller timeløn: Et et sikkert. Druehøsten i Champagne er begyndt i de første landsbyer. Der er nu en god måned at bjerge årets udbytte i.

    Det er et arbejde, der udføres af omkring 120.000 sæsonarbejdere. Heraf er nogle sigøjnere, andre østeuropæere og atter bosiddende i Frankrig. Af dem vil nogle være lokale, andre fra andre områder og den sidste gruppe udenlandske studerende. Blandt den sidste gruppe har ikke mindst kineserne tidligere vist interesse for lavstatusjob i samme klasse som vinplukningen. Men om der rent faktisk er nogle af dem i rækkerne, ved jeg ikke.

    Mange franskmænd er nu pinligt bevidst om, at man ikke ansætter kinesere til at udføre arbejde, man ikke ønsker kopieret i Kina på et senere tidspunkt. Men det kan jo være et spørgsmål om pest eller kolera. I takt med sigøjnernes ankomst, siger man til gengæld, at antallet af tyverier stiger.

    Tilskoddet tobaksmutter
    Det ved jeg ikke noget om. Men jeg konstaterer, at den lokale tobaksmutter har taget konsekvensen af høsttiden trods muligheden for øget indtjening. I disse dage sælger hun simpelthen kun cigaretter fra sit helt tilskoddede hus, og kun til dem hun kender. Så jeg, der på det tidspunkt, jeg løb tør, ikke havde hørt om denne praksis, har måttet hente forsyninger i vores nabolandsby.

    Og nogen skal jo plukke druerne, Champagnes grønne og blå guld, og så har sigøjnerne da den mulighed for at tjene lidt. Alternativt kunne vinbønderne hæve lønnen til et punkt, hvor de lokale vil begynde at interessere sig for vinens mere fysiske aspekter.

    Efter antallet af teltlejre og mængden af affald i grøftekanterne at dømme, er der foreløbig ingen grund til noget så drastisk. Så alle må jo være nogenlunde glade nok for, hvad de har...

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    08 September, 2005

    Vi ruller fra 17. september


    Vinhøsten er i gang. Château de Boursault i baggrunden er den eneste slotsaftapning i Champagne. Det ligger ved Cramant i Côte des Blancs.

    Så er det lige før, at den årlige vinhøst løber af stablen. De første landsbyer i Côte des Blancs begynder på mandag (12. september), og her i Montagne de Reims lyder startskuddet fra den 15. september. Vi, der med både tidligt modne, grønne Chardonnay-druer og de lidt senere, blå Pinot Meunier-druer skal tilgodese forskellige stadier, begynder på en utraditionel lørdag (17. september).

    Det betyder, at de ellers ret søvnige vinlandsbyer i området begynder at vågne op til den eneste uge om året med virkelig tryk på. Forberedelserne er i gang overalt.

    Den årlige rengøring
    Vores ene nabo har de sidste par dage været travlt beskæftiget med at gøre den anden nabos høsthus, le vendangeoir, klart til at huse de folk, der skal plukke druer, slæbe og køre dem til pressen. Og mon ikke også tante Monique og Annie er i fuld sving med kost og spand i Soulières.

    En lastbil leverede forsyninger i form af mad og drikke i formiddags, og her for en times tid siden kiggede grøntsagsmanden fra Bretagne forbi med sine fine kartofler, som jeg fik et par poser med af.

    Gammeldags høst betyder liv og glade dage på gårdene. Indbyggertallet mangedobles, fordi et antal vinplukkere flytter ind under høsten. En del af deres løn er kost og logi, og indkøb og madlavning således pludselig et ganske omfattende stykke arbejde, der dog lettes noget, hvis man har logistikken i orden. Altså f.eks. får sine Charlotte-kartofler leveret i 25 kilos sække til døren i stedet for selv at slæbe dem og bilen hjem fra Carrefour eller Leclerc.

    Planlægning og logistik
    I Soulières sidder også vores chefkok Annie og studerer sit gamle kladdehæfte med æselører. Egentlig er det svigerinde Martines idé at føre lidt regnskab med gode høstopskrifter og ikke mindst de nødvendige proportioner. I dag har hæftet udviklet sig til lidt af en guldgrube af oplysninger om vinhøst gennem 20 år set fra køkkenregionerne.


    Maroilles-ost er sammen med grøn salat typisk til vinhøst.

    Den, der har prøvet at lave mad til mange mennesker, ved, at man ikke skal beregne helt samme mængde mad til mange mennesker som til familien på fire. På den anden side skal man under vinhøsten holde fysisk hårdt arbejdende maver i godt humør, både hvad mængde og variation angår.

    God planlægning og velfungerende logistik kan derfor næppe overdrives. Så grøntsagsmanden fra Bretagne er hjerteligt velkommen, og fryserne er tømt så godt det lader sig gøre for at gøre klar til leverancerne fra supermarked eller en gros. Hos os er alting hjemmegjort, men der er andre vinbønder, der enten får et catering-firma til at levere maden, eller nøjes med at ansætte folk, der kan klare deres forplejning selv.

    Det rejsende folk
    I år har vi dels vinplukkere, rekrutteret fra Normandiet, dels lokale folk, der enten allerede arbejder indenfor landbruget eller blot er interesserede i at høste vin.

    Andre hyrer hold, der klarer alting selv. Nogle kommer fra Østeuropa, andre er sigøjnere, eller som de hedder på fransk: "Det rejsende folk". Og de første må allerede være kommet til Verzy, for til formiddag ringede en ældre sigøjnerkvinde med et mørkebrunt ansigt så rynket og furet som et æble fra i fjor på for at sælge viskestykker.

    "N'ai pas peur", sagde hun, straks jeg åbnede porten. Om jeg så forskrækket ud, eller det er hendes faste besværgelse af sådan nogle som mig, ved jeg ikke. Jeg købte heller ingen af hendes grimme og billigt udseende viskestykker men fortrød det straks. Jeg misunder ikke sigøjnerne deres omflakkende, marginale liv. Frihed eller hvad man ellers kan finde på af forskønnende omkrivninger.


    Chardonnay i aftensol, Verzy den 3. september.

    Stram styring
    Med fødevarerne og indkvarteringen på plads og vinplukkerne på vej, skal druerne blot modne helt, og det endelige kvantum fastsættes.

    På et stort møde i Épernay i slutningen af sidste uge foreslog vinbønder at plukke i alt 13.000 kilo per hektar, heraf en lille del - 1.600 kilo - til blokerede reserver. Det er nu op til myndighederne at afgøre det endelige tal.

    Det er et organ under det franske landbrugsministerium, der bestemmer, hvor mange druer, der må vinificeres, og ikke den enkelte vinbonde. En praksis, som nok kan give trækninger i danskeres konkurrencegener og måske ligefrem få dem til at spørge sig selv og andre, om denne stramme styring mon er forklaringen på, at champagne er så dyr.

    Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at begrænsningen er med til at holde udbuddet nede, hvilket i hvert fald indirekte også påvirker priserne. Til gengæld er den også med til at bevare den høje kvalitet, der kendetegner det færdige produkt. Sommerens udtynding i klaserne - den såkaldte grønne høst - øger kvaliteten af de tilbageværende druer. Lyder i hvert fald teorien.

    Fra markerne lyder de seneste meldinger:

  • at årets udbytte ligger på mellem 14.000 og 18.000 kilo druer per hektar.
  • at druerne ligger på mellem 160 og 170 gram per klase og
  • at der er i snit 11 drueklaser per kvadratmeter.

    Der er næsten kun tilbage at sige værs'go og pluk...

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 06 September, 2005

    Druemost fra Villedommange


    Pinot Noir klaser fra Villedommange, Montagne de Reims.

    På den 59. udgave af den store årlige udstilling af "stort og småt til landbruget" i den regionale hovedstad Chalons-en-Champagne var der lejlighed til at få en første smag på årets kommende druehøst.

    Folk fra Clos de la Chapelle - en sammenslutning af 23 uafhængige vinbønder hjemmehørende i landsbyen Villedommange i Montagne de Reims - leverede druerne - grønne Chardonnay og blå Pinot Noir og Pinot Meunier - og så kunne de interesserede ellers tappe sig et glas nypresset druemost.


    Tap- selv druemost på markedet i Chalons-en-Champagne.

    Et nydeligt lille fremstød for faget, der samtidig gav næstformand Denis Mahut, Clos de La Chapelle, lejlighed til at udtale sig om udsigterne for la Vendange 2005. Den tegner fint, og med et forventet udbytte på omkring 18.000 kilo per hektar formentlig i den øvre ende af det forventede gennemsnit for regionen som sådan.

    Denis Mahut siger videre til den regionale avis l'Union, at han regner med at begynde at høste omkring den 19. september.


    Høj reklame i Chalons.

    Folkene fra Villedommange havde udover årets første druehøst også lavet en opstilling af gammelt apparatur, hvis brug de demonstrerede lørdag.

    Herunder en af de mere spektakulære manuelle processer - dégorgement - hvorunder den midlertidige prop på champagneflasken skydes af sammen med gærresterne, og den endelige korkprop sættes på.

    Markedet i Chalons-en-Champagne er altså en mulighed for at opleve dette sjældne håndelag.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.