14 August, 2013

Propper og skruer

 
Posted by Picasa
Kork eller skruelåg? Som ofte har Decanters Andrew Jefford sin egen pointe.

"I realise that these questions will be intensely irritating to those fine-wine producers who see themselves as using screwcap to preserve the print of the vineyard. They have to be asked, though, since I am convinced that fine-wine consumers mill them over, consciously or subconsciously, when they purchase and enjoy expensive, ambitious wines. When such consumers come across a corked wine, they don’t necessarily wish the wine had been screwcapped; they may simply wish the producer had bought better corks."

Indlysende vand på champagnemøllen - min og sikkert også andres - i og med, at vi i Champagne så vidt jeg ved altid har købt korkpropper af bedre kvalitet.

Kork og granulat
De var nu stadig ikke gode nok. Vi ved fra ældre kolleger, at en-to flasker ud af 100 kom retur med prop, da vi stadig brugte den klassiske model (til venstre på billedet). Det er for mange.

Derfor har kork-leverandører til champagne-folket med tiden udviklet løsninger, der er meget tæt på fejlfrie. De er kork-granulat-propper som Mytik, Diam's og flere andre, som er behandlet med CO2 på en måde, der forhindrer prop-smag i tæt på 100 procent.

Ifølge La Revue du Vin de France sidder der korkpropper i 60 procent af verdens vine, resten bruger altså propper af plastic, skruelåg med flere.

Spørgsmålstegn ved lim
Nogle folk sætter spørgsmålstegn ved den lim - fødevarestandard - der holder sammen på granulaterne. Giver den nu ikke bismag til champagnen? Det mener vi ikke, men når vi har haft prop-tester, er spørgsmålet altid oppe at vende, hvilket er fint. Det er kun ved konstant at sætte spørgsmålstegn, at standarden fortsat udvikler sig til det bedre, som den bør.

Du kan læse hele klummen i Decanter. Der kommer en ny hver mandag.

Læs mere om kork, kork-granulat og skruelåg her (La Revue du Vin de France).

No comments: