Vin ved Villers-Marmery i Montagne de Reims sidst i maj.Siden vinen i slutningen af april sprang ud, har den ikke bestilt andet end at vokse. Men unægtelig noget langsommere end normalt.
Selv om vi nu nærmer os Sankt Hans med duftende hyldeblomster, der allerede er på hæld, og rødskørtede valmuer på deres højeste, har stokkene ikke skudt så meget, som de plejer ved denne tid. Juni måned har været for kold.
Varme fremmer vækst En vin vokser generelt optimalt, når lufttemperaturen ligger mellem 25 og 30 grader, og foreløbig har kviksølvet stort set kun passeret de 20 grader midt på eftermiddagen. Det ser man tydeligt.
I vores rækker rager de længste af skuddene nu efterhånden en halv meter eller mere til op over den øverste række tråd. Samme tendens genfinder vi overalt langs landevejen mellem Louvois og Vertus, hvis naboer er nogle af Côte de Blancs kendteste terroirs - Cramant, Avize, le Mesnil og Oger. De fleste steder har vinstokkene foreløbigt fået lov at have deres første beskedne vækst i fred.
Vækstens første inertiVæksten begynder altid i det små. Det er som om, vinstokken skal overvinde sin egen inerti og først lige løbes i gang.
Et af årets tidligste tegn på vækst, de to første, sammenkrøllede blade, tager sig god tid, inden de folder sig fuldt ud af deres konisk formede knop. Der går typisk en uges tid, fra knopperne begynder at blive grønne, til de svulmer op, og bladene derefter endelig titter frem gennem de to brune skæl, der har beskyttet dem gennem vinteren.
De første blade på vej i Trépail.Knoppernes forskellige stadier er nøje klassificeret efter deres udvikling, f.eks.:
3. grad (Bourgeon dans le coton): Knoppen svulmet op, ser dunet ud.
4. grad (Proche pointe verte): Skudspidsen inde fra knoppen er på vej frem.
5. grad (Pointe verte): Det grønne punkt. Skudspidsen er fremme.
6. grad (Écartement des feuilles): De første blade er ved at folde sig ud.
Denne minutiøse inddeling gør det let at diskutere vinens udviklingsgrad på tværs af stadier, arter og områder. Variationerne er i øvrigt ikke kæmpestore.
Chardonnay'en skyder i Givry-les-Loisy.
I år sprang den gennemsnitlige Chardonnay-drue ud den 15. april, mens Pinot Meunier fulgte efter fire dage senere. Pinot Noir lå lige midt i mellem og sprang ud den 17. april, oplyser tidsskriftet Le Vigneron Champenois.
Vingården betragtes i øvrigt som sprunget ud, når over halvdelen af knopperne er begyndt at folde sig ud.
Vækstspurt
Når de første blade er fremme, sætter planten vækstkadencen op. Skuddene udvikler hurtigt flere og flere blade på længere og længere skud, men bladene vokser også. Først efter en god måneds tid er de oppe på fuld størrelse.
I første halvleg af vækstsæsonen sætter en vinstok al kraft ind på at blive større, anden halvleg er så helliget at blive flere. Først grene og derpå druer.
Disse kommende druer har været fremme i nogle dage.
Når de første fire-seks blade har foldet sig ud, dukker de spæde anlæg til druer frem på skuddet. Siden kommer så de slyngtråde til, som vinen bruger til at klatre. Nogle dage gamle bliver de følsomme overfor berøring, og vil derefter, når de støder ind i noget, reagere ved straks at sno sig om det.
Væksten er normalt på sit højeste i juni måned, hvor dagene er længst. Hvert af de nye skud kan i denne periode sætte to nye blade om dagen, de unge kviste vokser adskillige centimeter.
Vinens eget kraftværk
Forsæsonens vækstspurt handler om energi. Vinen er i gang med at danne sit sommerkraftværk. Bladene. Når de har udviklet sig til fuld størrelse, kan de overtage produktionen af mad. Siden vinstokken vågnede op til dåd i det tidlige forår, har plantesaften ellers stået for næringen.
Tre-fire uger gammelt vinblad på en Chardonnay-stok.
Ligesom for andre grønne planter er det fotosyntesen, der leverer energien. Det er den naturlige proces, hvor blade drevet af sollys omdanner kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret nærer planten og modner dens frugter. Ilten gør det muligt for mennesker og andre pattedyr at trække vejret, men det er en helt anden historie.
Det er altså bladene, der sørger for at druerne modner, og derfor er det vigtigt, at der er blade nok. Eller rettere sagt, at de blade, der er, producerer sukker nok.
Mest mulig sol i Champagne
Det er ikke bladenes antal og størrelse, der i sig selv er vigtige, men derimod antallet af godt placerede blade. Det vil sige blade, der får sollys, og derfor kan fungere optimalt som kraftleverandør.
Når vinen er vokset lidt mere til - det varer formentlig ikke længe nu - vil vi trimme bladene både i toppen og langs siderne, og det er derfor utrolig vigtigt, at de blade, der bliver tilbage, får så meget sollys som muligt.
Rækkerne er orienteret efter solen. Montaigne de Reims den 9. maj.
Af samme grund planter man som oftest vin, således at rækkerne får den maksimale mængde sol. I Champagne er de fleste rækker øst-vest vendte. I varmere regioner vil man ofte vælge at orientere sine rækker, så de får så lidt sol som muligt. Ellers vil druerne modne alt for hurtigt, og højst sandsynligt ikke nå at udvikle mere komplekse og interessante smagskvaliteter.
Vinens gråd i marts
Udover lys har en vinstok brug for vand. Den er dog ganske nøjsom, får den ikke nedbør nok, vil rødderne selv søge dybere efter væde. Planten klarer også både ret kolde vintre og ganske varme somre. Druerne modner dog kun indenfor et bestemt spektrum af temperaturer. Der findes dog et væld af forskellige typer, der hver især har specialiseret sig i forskellige vejrmæssige, geologiske og andre forhold.
Antallet af streger på termometret afgør, hvornår vinen vågner af dvalen, og begynder at vokse. Typisk, når jorden er over 13 grader, og luften over 10 grader varm. Det får rødderne til at suge vand, hvilket ændrer plantesaftens tilstand fra tykflydende frostbeskyttelse til sommerens tyndere næringsvæske.
Chardonnay ved Givry, udsigt over Champagne Crayeuse.
Det er den, der strømmer, hvis man beskærer vinen efter, at væksten er genoptaget. Pleurs de sang hedder fænomenet på fransk, vinen græder, og den flyder ganske rigtigt i overraskende voldsomme mængder. Som om man begår et overgreb mod planten, når man trimmer den.
Selv den helt store tudetur er dog normalt ganske harmløs.
Al aktivitet i skudspidsen
Efterhånden som saften når op til knopperne, vil de begynde at blive grønne, og så er det et spørgsmål om tid, før vinen springer ud.
Inden i hver knop sidder den såkaldte skudspids, som indeholder alle typer anlæg: Selve skuddet, blade, druer og slyngtråde. Herfra folder de to første blade sig ud, derpå skyder stænglen et stykke, så kommer der flere blade, og endelig drueanlæggene og slyngtrådene, hver især med jævne og bestemte mellemrum.
Skudspidsen, hvorfra vækstaktiviteten foregår, sidder som det fremgår af navnet yderst på skuddet. Den rejser altså med sin stængel længere og længere derudaf. Det betyder, at den ældste del af skuddet og de ældste blade altid vil sidde nærmest det gamle træ og den oprindelige knop, mens den nye vækst foregår stadigt længere væk fra udgangspunktet.
Når vi derfor snart begynder at kappe top og sider, ryger skudspidsen - vinens vækstcentre - med i købet. Det betyder imidlertid slet ikke, at væksten standser. Tværtimod reagerer vinen på dette overgreb med endnu mere af det gode på samme måde som barnehår efter at være blevet klippet første gang gror endnu hurtigere.
Det er andre skudspidser, der har udviklet sig af øjne ved hvert bladsæt, der vil levere den fornyede vækst, som det også vil blive nødvendigt at trimme, og sådan fortsætter det lige til væksten begynder at løje af på et tidspunkt ind i juli måned for at give plads for modningen af druer. Det er også ved denne tid, at de bløde, bøjelige stængler hærder til træ.
Veuve Clicquot dyrker vin overalt i Champagne, her fra Verzy primo juni.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
