I gårsdagens udgave af Le Figaro bekræfter en af hovedspillerne, den belgiske finansmand Albert Frere, at han overvejer at købe Taittinger-champagnehuset tilbage. For at det ikke skal være løgn blev Taittinger, Baccarat-krystal og hotelimperiet, der udgjorde aktiviteterne, sat til salg, fordi Albert Frere ønskede at trække sine penge ud.
Men nu siger finansmanden, at han sammen med Peugeot-familien, som ejede syv procent af aktierne før salget forleden, er parat til at byde på det celebre champagnehus, og at man i øvrigt ingen problemer har med at udvide samarbejdet til at omfatte også Taittinger-familien. Samme familie har siden salget antydet, at man var interesseret i at fortsætte med champagnen. En talskvinde har således overfor The Times bekræftet, at familien kun solgte champagnedelen fra, fordi det ville have været for komplekst at pille den ud af den øvrige del af aktiviteterne.
Storfinansens verden kan forekomme så uransagelig som dette års julihimmel over Champagne.
Et andet stort hus, Louis Roederer, nævnes også som interesseret køber. Pernod Ricard, der med købet af Allied Domecq og dermed også Mumm og Perrier-Jouët, er tilbage i Champage, studerer også mulighederne, men ønsker ligesom Louis Roederers ledelse ikke at kommentere på spekulationerne.
Groupe Taittinger gik for 1,16 milliarder euro og Societé du Louvre for 1,69 milliarder euro.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment