Kuldens bekrigere langs vejen ved Avize.Vi er i midten af februar, og et pudsigt fænomen er dukket op på nogle af parcellerne langs landevejen mellem Louvois og Vertus. Små olielamper - cirka halvt så høje som trådrækkerne - er anbragt med få meters mellemrum række op og række ned.
De er ikke tændt. Foreløbig står de der blot som en ildevarslende mystisk hær af metal, men det er de slet ikke. Tværtimod er de foretagsomme vinbønders våben mod årets første alvorlige fjende. Kong Vinters kolde ishånd.
Forårsfrosten er fjendeChampagne ligger så langt mod nord, at området ligger omkring grænsen for, hvor vindyrkning i den store profesionnelle stil kan lade sig gøre. Her er lige akkurat solskinstimer nok til, at druerne modner. Men også kolde vintre og risiko for nattefrost så sent som april.
Sne i Côte des Blancs.I vintermånederne beskytter vinen sig selv. Dens vækst er stoppet, og mens den er i dvale, er den beskyttet dels af sine hærdede grene, dels af sin koncentrerede saft, der har et meget lavere frysepunkt end den normalt mere vandholdige. Samtidig har man for de enkelte vindistrikter valgt optimale vintyper, hvad klima og jordbundsforhold angår. Det vil for Champagnes vedkommende sige Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der normalt tåler ned til i hvert fald minus 15 grader Celsius. I meget streng frost kan vinstokken simpelthen springe, men det er sjældent forekommende.
Langt alvorligere og desværre også langt mere almindelig er forårsfrosten. Godt hver tredje år forårsager den problemer i større eller mindre grad. Det kritiske tidspunkt er, når knopperne springer ud henad marts-april. Først to dage gamle tåler de temperaturer under frysepunktet. Det betyder, at nattefrost i løbet af den mellemliggende periode er lidt af et dødskys, der kan ødelægge en hvilken som helst tænkelig procentdel af årets høstpotentiale. Man siger, at knopperne bliver svedet. Dertil kommer, at frostskader simpelthen svækker vinplanten, får den til at ældes før tiden, normalt med et lavere udbytte som følge.
I dag har vinbønderne lov til at gemme et vist antal liter vin per hektar i reserve. Det må i visse tilfælde bruges, hvis høsten slår fejl, således at et dårligt år ikke nødvendigvis kommer til at betyde en lavere produktion. Men før reservernes tid har Georg Gearløs-løsninger som de små lanterner i Avize være brugt til at hjælpe spæde knopper med at holde varmen i en kritisk periode.
Små lamper og høje møllerDe koldeste marker er også de lavest liggende; kold luft søger nedad, og da frosten er strengest ved jorden, er de lave marker mest udsatte for skader.
Vindmøllerne ved Avize skal sætte den kolde luft i bevægelse.Især Champagnes sydligste område Côte des Bar ligger i riskozonen for frost. Men også Avize og le Mesnil - to af Côte de Blancs Grand Cru byer - ligger udsat, fordi en del af vinmarkerne ligger både fladt og lavt. Og det er da også her, vi - udover de nyanbragte lamper - på den modsatte side af landevejen ser en kæde af vindmøller med samme mission.
Møllerne er små bygningsværker, adskillige meter høje, grundmurede og anbragt med 20-30 meters mellemrum. Når deres elektriske propeller drejer rundt, sætter de luften i bevægelse, pisker den kolde luft i den kunstigt frembragte turbulens opad og væk fra planterne. Alene det, at nogen har fundet en så grundlæggende løsning formålstjenlig, giver en idé om, hvor vigtig frostbekæmpelse var og stadig er enkelte steder.
Varmelamperne brænder ved hjælp af paraffin, olie eller gas, og er i visse tilfælde så avancerede, at de ved kritiske temperaturer antænder sig selv. Ikke mindst om natten en behagelig anordning, hvis alternativ er at parkere sin bil i udkanten af vinen og sove der for med jævne mellemrum at stå ud for at frosttjekke. Og det drejer sig ikke om en folkloristisk detalje fra det 19. århundrede.
Den billige hjemmelavede løsning er olie i en dåse.En nær og pensioneret ven af familien, hvis vin gror i le Mesnil mellem Avize og Vertus, nyder med pensionen ikke længere at skulle op for at tænde små lamper midt i mørke og frostkolde vinternætter. En ældre onkel har aldrig brugt hverken lamper eller andet gejl: Det er kun for dem med de kolde lavt og fladtliggende marker, forklarer han og henviser til, at man også må huske på forureningsfaktoren. Det er klart, at det sviner, når man fyrer med olie eller andet brændbart, uanset om det foregår i rustne metaldåser eller specialudviklede
chaufferettes.
Konstant overrislingDet tredje våben mod frosten er at installere deciderede sprinkleranlæg. Princippet er under frostperioden konstant at overrisle knopperne med vand, hvilket forhindrer deres temperatur i at falde til under frysepunktet. Systemet er vældig effektivt, til gengæld forbruger det 50 kubikmeter vand per hektar i timen. Overvågningen må være ret konstant. En sprinkler kan vælte, og sker det, er de våde knopper hurtigt fuldstændigt prisgivet frosten.
Vanding, lamper, møller... eller slet ingenting. Den kritiske periode varer normalt kun få dage. I 2001 kunstvandede huset Moët et Chandon i to nætter, da temperaturen faldt til minus 4,5 grader Celsius. Næsten 20 år tidligere drejede det sig om seks nætter.
I takt med de generelt højere temperaturer er de opfindsomme antifrostmetoder blevet mindre nødvendige. Også de ekstra lagre med vin, der om nødvendigt - som f.eks. i 2003 - må bruges i stedet for manglende udbytte, har gjort bønderne mindre afhængige af hele deres høst. Men dog ikke mere uafhængig end, at omfattende forårsfrost i 2004 ville have været lidt af en økonomisk katastrofe, fordi lagrene var næsten tomme. Muligvis derfor holder visse vinbønder stadig godt fat i både lampetter og propeller.
Dåserne er spredt ud gennem rækkerne med få meters mellemrum.In EnglishCopyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
